Den langhårede Orientaler kommer fra Orientalere og langhårede katte af exceptionel orientalsk type. I CFA blev navnet Javaneser givet til Balineserkatte, som ikke holdt sig inden for Siameserens fire hovedfarver (brunmasket, blåmasket, chokolademasket og lillamasket). Det var de røde og tabby farvetyper, som hos korthårskattene blev kaldt colourpoint af CFA. I New Zealand, hvor rød- og tabbymaskede katte blev accepteret, sammen med de fire hovedfarver, som Balinesere, er det de plettede og ensfarvede varianter, der kaldes Javanesere. I FIFe, anerkendes alle langhårede farver af Orientalere som Orientalsk Langhår.
Orientalsk Langhårs pels, som er mellemlang på kroppen uden underpels, er fin og med en silkeagtig tekstur. Den flyder langs kroppen og danner en krave om skuldrene og halsen. Katten har en kraftig, tyk pels.
Orientalsk Langhår er aktiv, altid på vagt, og meget nysgerrig og har en udadvendt personlighed, er intelligent og taler meget. Det er en meget hengiven kat, som elsker menneskelig selskab og hader at være alene i længere tid ad gangen.
Jævnlig børstning holder pelsen i god stand, kraven, benene og halen skal redes forsigtigt med en bredtandet kam.
KATEGORI: Siameser og Orientalere
BYGNING: Mellemstor, lang og slank
PELS: Fin og silkeagtig
FARVER: De samme som korthårs Orientaler.