Den sibiriske skovkat er en semi-langhårskat og er, i lighed med Norsk skovkat og Maine Coon en naturrace. Racen er, som navnet antyder, opstået i Rusland og Ukraine. Racen blev først anerkendt at World Cat Federation i 1992, og af FIFe i 1998. Sibirisk Skovkat er nu anerkendt af de fleste katteorganisationer.
Racen er mellemstor, kompakt, og med en tyk semilanghåret pels. De vejer typisk mellem 6-7 kg for hanner, og mellem 3-5 kg for hunner. Sibiriske katte vokser langsomt, og vil typisk først være fuldt udvoksede ved 5-års alderen.
Sibiriske katte beskrives ofte som utroligt sociale, og katten får ofte et “yndlingsmenneske” som den udvikler et særligt forhold til. De er eftersigende også lette at opdrage, og katten findes ofte beskrevet som “hundeagtig” på grund af disse karaktertræk. Ofte er de yderst tålmodige overfor børn, hunde og andre katte og betegnes som meget stabil og godmodig. Samtidig er den meget legesyg, intelligent og kælen, og har et højt aktivitetsniveau som skal tilgodeses. Sibiriske katte vil trives med at være ude, men kan sagtens holdes som indekat, så længe den får tilpas aktivering.
Sibiriske katte er muligvis allergivenlige. Der findes ikke videnskabeligt bevis for dette, men mange opdrættere og ejere vil støtte denne påstand. Mange opdrættere tilbyder allergikere “test”-besøg, hvis man overvejer at købe en kat.
|
for 8 måneder siden
Det er netop blevet videnskabeligt bevist at katten ikke udvikler det protein i dens pels, som nogle mennesker er alergiske overfor. :)
|