Denne meget flotte og unikke Russian Blue er en naturlig race, og den unikke kombination af farve og status gr den til et slående dyr.
De første Russian Blue menes at stamme fra havnebyen Archangel der ligger ved Hvidehavet, der befinder sig lige syd for polarcirklen. Det menes, at kattene blev betragtet som handelsvarer, og at de blev transporteret til England ombord på handelsskibe.
I England blev kattene, i den sidste halvdel af 1800-tallet, i vid udstrækning vist frem på udstillinger, men de adskilte sig fra nutidens Russian Blue, idet de dengang havde klare orange øjne.
Racen blev udstillet under flere forskellige navne, heriblandt spansk blå, Archangelkatten eller blå malteser.
På de første udstillinger stillede alle korthårede blå katte op i en klasse. I 1912 blev Russian Blue en race, men under Anden Verdenskrig uddøde racen næsten, og den overlevede kun på grund af, at den blev krydset med Siamesere. Herefter blev den nye blandingsrace udstillet som værende Russian Blue, men med tiden gjorde opdrætterne et koordineret forsøg på at genskabe racens originale karakteristika, og i 1966 blev standarden ændret til specifikt at angive, at Siameserblandinger var uønskede blandt Russian Blue.
Russian Blue har et dejligt temperament, den er meget kærlig overfor sin ejer, men reserveret overfor fremmede. Den kan ikke lide at være alene i længere tid og har brug for selskab enten i form af mennesker eller andre dyr.
Den unikke pels, som er kort og dobbelt, skal redes regelmæssigt, og den kan sagtens aes i begge retninger.
KATEGORI: Korthår
BYGNING: Mellemstor, smidig og muskuløs
PELS: Kort, fin og opretstående. Dens tæthed får den dobbelte pels til at stå ud fra kroppen
FARVER: Kun blå. En klar, ensartet blå, og da spidserne på dækhårene har en sølvagtig farve, får katten et samlet, sølvskinnende skær. I USA foretrækkes de lyseblå nuancer. Næsespejlet er skifergråt, trædepuderne er lavendel til lyserøde eller grålilla og øjnene har en livlig, grøn farve
ANDRE KARAKTERISTISKE KENDETEGN: Kileformet, hoved der har en flad hovedskal og er bredt ved øjnene. Næsen er mellemlang og hagen er flad.