Racen stammer fra Thailand, hvor den kaldes Si-Sawat, et sammensat ord, der beskriver kattens sølvgrå farve og lysende, lysegrønne øjne. \“Kattedigtenes bog\” fra det 13. århundrede, der findes på Bangkoks nationalbibliotek, beskriver Koraten således: \“Katten Mal-ed har en krop som doklao, hårene er glatte med rødder som skyer og spidser som sølv, øjnene skinner som dråber af dug på lotusblomstens blade\”. Mal-ed henviser til frøene fra Look Sawat, der er en sølvgrå frugt med et let grønligt skær. Dok er en blomst, og lao er en plante, hvis blomster har en sølvfarvet spids. Si-sawat er højt værdsat i sit hjemland, og man anser den for at bringe held. An give et par Koratkatte i bryllupsgave er en thailandsk tradition, der skal give det nygifte par et langt liv samt rigdom og lykke.
Da koraten første gang blev udstillet i London i 1896, blev den dømt ligesom en Siameser, og da den ikke havde den lysebrune pels, manke eller de blå øjne, som en Siameser skal have, blev den diskvalificeret! Koraten kom til USA i 1959, hvor racen officielt blev anerkendt i 1966. Katteelskere fra Sydafrika og Australien anerkendte officielt racen i henholdscis 1968 og 1969, men i Storbritannien anerkendte GCCF først racen i 1975. FIFe anerkendte Koraten som race i 1983, ogden første Korat som blev champion blev fundet af dommere fra England, Belgien og Australien.
Koraten er en elegang, lille kat med en lavmælt stemme, der generelt er vagtsom, nysgerrig og kærlig.
Dens korte, tætte pels er let at pleje, da den kun skal børstes og poleres med et silketørklæde én gang om ugen.
KATEGORI: Korthår
BYGNING: Lille til mellemstor
PELS: Kort til mellemlang, fin struktur og skinnende
FARVER: Kun blå. Sølvblå med sølvspidser. Næsespejlet er mørkeblå eller lavendelfarvede, trædepuderne er mørkeblå til lavendel med et lyserødt skær. De lysende, lysegrønne øjne foretrækkes, men ravgule øjne accepteres også
ANDRE KARAKTERISTISKE KENDETEGN: Hjerteformet hoved med store, afrundede ører, der er højt placret, medvirker til at give Koraten et vagtsomt udseende. Et let stop i profilen og en kraftig hage. I profil minder den lidt om en løve.