Der er 0 annoncer og 10805 registrerede brugere

Egyptisk Mau

Egyptisk Mau

Racebeskrivelse af Egyptisk Mau

Ikke at forveksle med katte af samme navn, som blev opdrættet på forsøgsbasis i Storbritannien i 1960\’erne, og som nu kaldes orientalske tabbyer. Egyptian Mau blev opdrættet i USA fra katte, der var blevet bragt dertil fra Egypten via Rom i 1953. Det er en plettet kat, der ar stor lighed med de katte, der afbilledet i de gamle egyptiske skriftruller. I 1968 blev racen officielt anerkendt af CFF, og i 1977 blev den endelig godkendt af CFA. Racen er også anerkendt i FIFe, men er endnu ikke særlig udbredt og i Danmark findes kun få katte af racen.
Temmelig sky, men meget kærlig. Den Egyptiske Mau har tendens til kun at knytte sig følelsesmæssigt til et eller to mennesker. Den er naturligt aktiv, og det er muligt at lære den et trick eller to.
Selvom det er let at holde den korte pels i god stand skal den dog børstes regelmæssigt for at fjerne døde hår.

KATEGORI: Korthår
BYGNING: Mellemstor, lang og elegant, muskuløs
PELS: En silkeagtig, fin, tæt pels med et strålende skær. Den føles spændstig ved berøring. Mellemlang, to eller flere tickede bånd adskilt af lysere farvebånd
FARVER: Sølv En bleg, sølv grundfarve, mørke, trækulsfarvede markeringer, der står i kontrast til grunden. Bagsiden af ørerne er grå til lyserøde, hårene har sorte spidser. Næse, læber og øjne omkranses af sort. øvre hals, hagen og omkring næseborene er bleg sølv, men virker hvid. Næsespejl er murstensrødt, trædepuder er sorte, øjne er grønne. Bronze En lys, bronze grundfarve med creme til elfenben bug. Mørkebrune markeringer står i kontrast til grundfarven. Bagsiden af ørerne er gyldenbrune til lyserøde, hårene har mørkebrune spidser. Næse, læber og øjne omkranses af mærkebrun, næseryggen er okker. øvre hals, hage og omkring næsebor er bleg, cremehvid. Næsespejl er murstensrødt, trædepuderne er sorte eller mørkebrune, øjne er lysegrønne. Smoke Trækul til grå grundfarve med sølv bund. De ravnsorte markeringer træder tydeligt frem. Næse, læber og øjne omkranses af ravnsort. øvre hals, hage og omkring næsebor er lysest. Næsespejl og trædepuder er sorte, øjne er lysegrønne
ANDRE KENDETEGN: Et mellemlangt, let afrundet og kileformet hoved. Næsen er hverken kort eller spids. Mellemstore til store, opmærksomme ører, der er en smule spidse. Indersiden af ørerne har en sart lyserød farve. Pelstotter på ørerne accepteres. Benene passer til resten af kroppen, bagbenene er længere end forbenene, og poterne er små og en smule ovale. En mellemlang hale der er tyk ved roden og er en smule spids


Brugernes kommentarer

Anonymous
for knap 3 år siden
Hvor kan man købe sig en Egyptisk Mau? Mvh Sabrina
Anonymous
for 6 måneder siden
Til Sabrina. Køb fra en kennel helts tæt på hvor du bor. :)
Anonymous
for 6 måneder siden
Til Sabrina. Køb fra en kennel helts tæt på hvor du bor. :)
Ny kommentar
0 annoncer