Der er 56 annoncer og 10154 registrerede brugere

Virus

Help_64

Vores dejlige hankat på 11 år var så uheldig at få en virus, der medførte væske i såvel bug- som brysthule. Væsken blev desværre ved med at komme igen med svær vejrtrækningsbesvær til følge og til sidst måtte vi desværre tage afsked med ham. Det var ikke muligt at udrede hvilken virus, der var tale om, da symptomerne ikke var eentydige. Katten, der hele sit liv har været en indekat med mulighed for at komme ud i egen løbegaard ( og derfor ikke har haft mulighed for tæt fysisk kontakt med andre katte) er stabilt blevet vaccineret mod kattesyge og katteinfluenza. Kan vi selv have bragt smitte med hjem f.eks via fodtøj? Er katte, der ikke er 100% udekatte mere udsatte for infektioner, vira mm ? En kat, vi havde på et tidligere tidspunkt, som havde samme forhold (mest indekat men med løbegaard) fik på et tidspunkt katteinfluenza, som den heldigvis overlevede, hvorfor det er jo nærliggende at få den opfattelse. Vi savner meget at have en kat i huset og vil derfor gerne vide, hvor lang skal der gå, for at vi kan være sikre på at der ikke er overlevende virus i vores hus og hvor bekymrede bør vi være for de katte, der evt kommer "på besøg" ved løbegården?
Med venlig hilsen
fam. Christensen


Warning_64

Kære Fam. Christensen
Jeg er ked af at høre at i mistede jeres kat. Sygdomsforløbet kunne godt minde om smitsom bughindebetændelse også kaldet FIP der forårsages af et coronavirus. FIP smitter ikke direkte fra kat til kat, men sygdommen menes at have en arvelig komponent således at nogle katte på en eller anden måde er disponeret for sygdommen, mens andre går fri.

Jeg ville ikke være bekymret for at anskaffe mig en ny kat.

Da diagnosen jo ikke er 100 procent bør i for en sikkerheds skyld rengøre løbegård og de steder hvor katten har færdes med Virkon S der er et virusdræbende rengøringsmiddel. Virkon S fåes hos jeres dyrlæge eller Foderstoffen.

FIP kan der desværre ikke vaccineres imod.

Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik

 Tilbage til brevkassen