Der er 50 annoncer og 13869 registrerede brugere

Min kat er mærkelig

Help_64

Hej, jeg har et lille problem med min kat.
Min kat spurter pludselig nogle gange rundt i hele huset, som om noget er efter den. Den gør det ret tit for tiden og jeg vil gerne vide hvorfor. Hun løber typisk fra køkkenet/stuen i fuld fart op af trapperne og ligger sig efter noget tid. Kan der være en ånd i huset eller hvad er det, som får hende til pludselig at løbe så hurtigt?


Warning_64

Kære spørger

Det din kat udviser er helt normal adfærd, men som kan give store frustrationer i fremtiden i fald din kats basale behov ikke opfyldes. Lad mig tage udgangspunkt i en historie fra det virkelige liv:

Historie:
En 16 uger gammel killing boede sammen med sine 2 ejere, som var på arbejde hele dagen. Der var ikke andre katte eller husdyr. Familien fik killingen for 4 uger siden, og lige siden blev den som en “sindssyg” med regelmæssige mellemrum. Den løb for fuld hastighed rundt i huset, bed og rev ejerne eller ting og sprang op og ned ad møbler. Lige før en af disse “angreb”, havde ejeren observeret, at killingens pupiller hurtigt udvidede sig og lige før selve det fysiske angreb, blev pupillerne lange og tynde. Efter få minutters “frikadellens flugt over plankeværket” aktivitet, stoppede “angrebet” og killingen synes hel normal.

Årsag:
Normal adfærd. Killingen udviser normal byttedrift og social leg (indlæring af byttedrift) dog undtaget at der ikke er en anden killing eller byttedyr til at deltage. Adfærden (energien/behovet) er så intens i killingen, at selvom stimulus (en anden killing eller byttedyr) ikke er tilstede, udløses adfærdsmønstret alligevel.

Løsning:
Det er tilrådeligt at anskaffe killing nr. 2, sørge for at katten har adgang til at være ude og/eller sørge for at killingen bliver optimalt aktiveret gennem leg og især med legetøj, der bevæger sig. Min. 3 x 15 minutter dagligt.

Jeg vil anbefale dig at anskaffe dig bogen KATTE GALAKSEN, hvori du vil få rigtig mange ideer hertil og forstå baggrunden og essensen - især i kapitlerne om byttedrift og aktivering/ stimulering.

Håber det gav dig lidt hjælp.
Mvh
Hundeopskriften, v/Marianne Thornberg

 Tilbage til brevkassen