Der er 50 annoncer og 10805 registrerede brugere

Ude og indekat

Help_64

Jeg fik min dejlige kat da jeg boede i en lejlighed, men tog efter et år til USA i 6 måneder, hvor den boede hos min mor i et hus. Her blev den vænnet til at være en udekat, og da den kom hjem til mig igen vænnede den sig fint nok til at være en indekat.
Desværre havde mit liv ændret sig en del, og derfor var jeg ikke hjemme så ofte som jeg plejede. Derfor valgte jeg at lade min kat flytte tilbage til min mor. Nu skal hun desværre flytte i lejlighed på fjerde sal, og vi tror ikke at den vil kunne klare at være en indekat.
Jeg bor på 1. sal i en lejlighed, og tænker at den måske kunne flytte tilbage hos mig. Jeg er mere hjemme nu, så den del af problemet er løst. Mit spørgsmål er så om man på nogen måde kan lade katten komme ud, uden at den selv har direkte adgang til en kattelem eller lignende. Kan man lukke den ud i løbet af dagen, og så tage den ind når jeg kommer hjem? Kan man vænne den til sådan noget?

Måske du har en bedre ide?


Warning_64

Kære spørger

Tak for spørgsmålet.

Det først I kan prøve er jo at se hvordan katten tager det på fjerde sal.

Går det ikke er der et par muligheder:

1) Hvis du vælger at lukke katten ud når du går hjemmefra og tager den ind, når du kommer hjem, kan der være et par faldgruber. Du bør først og fremmest langsomt tilvænne katten hertil, dvs. du starter ikke med at gå i 8 timer, men fx få minutter og bygger det op. Din kat har hidtil været vant til selv at kunne gå ind og ud og hvis den så pludselig møder en lukket dør, kan katten blive frustreret og måske søge ly et andet sted.

2) Du kan lære (men det skal indlæres) din kat at gå tur i sele og så kan du måske gå en god tur inden du går hjemmefra, således at du ved at den er inde, når du skal hjemmefra. Når du så er hjemme og ikke afhængig af et bestemt tidspunkt at skulle gå, kan du lade katten være ude.

3) Sørge for at livet indenfor opfylder kattens behov for aktivering, der er mere end mad, varme, vand og selskab samt 2 pelsmus, der ligger på gulvet :-))

Du kan i bogen KATTE GALAKSEN læse præcis hvordan du indlærer din kat at gå i sele og hvordan du kan sørge for inde aktivering, så du forebygger kedsomhed.

Håber det gav dig lidt ideer.

Mvh
Hundeopskriften
Marianne Thornberg

 Tilbage til brevkassen