Moderinstinkter

Tak for dit hurtige var

Angående dine spørgsmål til vores katte.
Begge vores katte er indekatte.

De er begge meget aktive og har jagtet hinanden en del. Vi har været fuldstændig indforstået med, at de ikke ville acceptere hinanden med det samme, da vi bragte det lille nye familiemedlem med hjem, men vi gjorde alt hvad dyrlægen sagde vi skulle.

Til start har vi holdt dem i hvert sit rum og lod dem snuse til hinanden igennem sprækken af døren, til at starte med. Tog noget kattegrus fra hendes og kom i hans og den anden vej, så de kunne blive mere vant til duften af hinanden.

Vi har også skiftet dem fra rum til rum af samme årsager.
Vi har også til at starte med givet dem begge mad på samme tid, bare i hver sin ende af rummet, så de kunne få oplevelsen af at det var noget godt og at det var dem begge det handlede om.

Vores hunkat er ikke steriliseret men er på p-piller, det har hun været et godt stykke tid, men skal i forbindelse med nærtliggende flytning steriliseres.

Mht. aktivering af vores katte, mener vi ikke selv de mangler noget.

De har både legetøj, steder de kan gemme sig, hoppe op og ned fra, kradse og sove. Hjemmet er indrettet så de har plads til at udfolde sig.

Så bruger vi også selv en masse tid på at lege med dem og kæle dem.

Vi har også Feliway sat op i forbindelse med sammenførelsen af dem.

Det eneste jeg ikke bryder mig om, er måden hun river ham i halsen ned fra ting.

Måden han bare ryger ned fra vindueskarmen af og på gulvet og at hun fjerner ham når han skal forsørge eller spise. Jeg vil helst ikke have han forbinder det med negative ting i fremtiden og der kommer et problem med at komme på kattebakken ud af det.

De kan sagtens sove samme sted også op og ned af hinanden, men han vil helst være med ryggen til eller fjerner sig lidt længere hen på sovetæppet.
Hvor hun gerne ser at hun næsten sætter sig ovenpå hans hoved.

Fra i morges og til nu, har hun stort set rendt efter ham hele tiden, lige meget hvor han flyttede sig hen. Han forsøgte flere gange at søge væk fra hende men uden held. Hver eneste gang han havde lagt sig på nogle af sine sædvanlige sovepladser, blev han revet ned fra dem af hende.
Jeg valgte til sidst at fjerne dem til hvert sit rum og de begge sover nu på de steder de plejer, alene.

Jeg vil forsøge at se tiden an.
I forvejen har jeg en hel mappe med informationer om katte og deres adfærd, pasning og har selv haft den første en del år. Så jeg håber problemet langsomt løser sig og det bare er hende der overdriver hendes nyfundne glæde af at ha fået en legekammerat.

Jeg var bare meget i tvivl om hendes adfærd var korrekt, når det bogstaveligt talt er kommet fra den ene dag til den anden.

Hej igen

Du har gjort rigtig mange gode ting. Og som du skriver kan der kommer "sidegevinster" i form af urenlighed pga. frustrationer.

Som sagt bør du kraftigt kigge nærmere på stimulering.

Det kan du få masser af ideer til i bogen og/eller få en professionel på besøg hos dig som kan se jer sammen. Det vil ikke være professionelt at forsøge at løse det uden at have set jer sammen, kattene sammen og gennemgået hverdagen i jeres hjemmemiljø.

At der ligger legetøj og at de kan hoppe op og ned er langt fra et aktivt frit liv og det kan som sagt skabe store frustrationer for nogle katte. I kattens verden handler det fx om at gå på jagt over 30 gange i døgnet, have succes omkring 10 gange og bevægelse er bl.a. udløseren. Dødt legetøj og klatretræer indfrier ikke dette.

Håber du finder en løsning.

Mvh. Marianne Thornberg