Katten angriber umotiveret

Hejsa

Vi har en kastreret hankat på ca. 9 mdr. Vi har haft ham siden han var 12 uger. Han er en indekat, og vi prøver at gøre en del, for at den ikke keder sig for meget, da han er meget aktiv. Han har en del legetøj, som man kan kaste med, og så komme han tilbage med det. Vi bruger ikke direkte kontakte med hænderne, når vi leger.
Det er mest mig, der er hjemme hos ham, og han er næsten kun optaget af mig. Eksempelvis er det mig, han hopper op til, hvis han vil kæles med. Når jeg går rundt i lejligheden, følger han altid efter lige i hælene - uanset hvad han ellers havde gang i. De sidste 2 måneder er han begyndt at angribe mig, og det er ikke i forbindelse med leg. Pupilerne udvides helt, ørerne tilbage, og så går han til angreb på arme. Det sker kun, når jeg sidder i sofaen eller ligger i sengen. Jeg siger:"FY", tager ham i nakkeskindet og støtter med den anden hånd under hans krop (da han ellers ikke stopper) og lukker ham ind i rummet ved siden af. I starten stoppede han med det samme efterfølgende, men på det sidste har angrebene eskaleret. Håber du kan hjælpe.

Venlig hilsen
Aras

Hej Aras
Tak for dit spørgsmål.
Det er dejligt at læse at du forsøger at gøre en masse stimuleringsmæssigt. Der er bare nogle katte for hvem der skal mere til.
Det eneste der aldrig hjælper er dit forsøg på at lære din kat noget andet; det forstår en kat intet af, fordi det din kat gør, er ganske normal katteadfærd, der bare er kanaliseret over på dig i mangel af bedre. Derudover bør du ikke give det opmærksomhed overhovedet. Til gengæld fortæller du mig tydeligt i hvilke situationer, så derfor kan du måske med held forebygge det ved at du inden du sætter dig i sofaen eller lægger dig i sengen sørger for at have givet din kat mulighed for at få afløb for hans normale katteadfærd.

Du får her et uddrag fra KATTE GALAKSEN, som jeg kun kan anbefale dig at anskaffe. Heri vil du kun finde den hjælp, der er nødvendig. Sommetider er det dog nødvendigt at man får besøg af en professionel katteadfærdsspecialist der ligesom kan se det hele overall med friske øjne. Men her er hvad din kære kat muntrer sig med:

Vore tamkatte vil bruge cirka 15-25% af døgnet til at jage, medens en vildtlevende landkat vil bruge cirka 45%. Kattens hang til komfort er velkendt, og de fleste tror, at katten ikke kan lide at blive våd, men den vildtlevende kat kender værdien af en våd sommernat – det er lige præcis på dette tidspunkt, der er flest byttedyr.

Jagtadfærd eller byttedriften er et instinkt, dvs. medfødt (men ikke i ordets korrekte betydning, idet dette ville betyde at intet kan læres, så mere korrekt er det måske at kalde det for et genetisk potentiale). Dog skal katten efterfølgende lære at udvælge sit byttedyr. Dette sker i socialiseringsperioden i 3-9 ugers alderen, og derfor lærer den også her at mennesker, andre dyr, lyde m.v. hverken er byttedyr eller noget man skal være angst og sky overfor. Dernæst sker en finpudsning via erfaring af hele processen. Katten lærer af sin moder, der kommer hjem med byttedyr (eller legetøj). Ofte vil moderen først bringe et byttedyr hjem i død tilstand: herigennem lærer katten byttedyrspræference v.hj.a. bl.a. snusen (altså hvilke byttedyr man senere skal vælge). Dernæst hjembringes byttedyrene halvdøde, således at ”eleven” har en reel mulighed for at kunne fange byttedyret (dette motiverer til at lære, fordi man får succes). Moderen vil her ofte selv slå byttedyret ihjel. Sidste trin er ofte et levende byttedyr, således at katten lærer, at byttedyr ikke altid er ufarlige.

Hele vejen igennem viser moderen trin for trin ”eleven” hvordan man skal gøre, og derigennem kan katten gøre brug af sit potentiale, som kobles sammen med efterligning af, hvad ”den store mester” gør.

Da der er tale om drifter, kan man ikke bare avle sig ud af dem. De har været der i 13 millioner år og forsvinder ikke over en nat. Derfor vil vore indekatte – huskat som racekat – der ikke rigtigt har denne mulighed, i stedet kanalisere byttedriften over på andre objekter – lige fra en tilsyneladende uskyldig papirstump til et menneskes ankel. Katten har et behov for at få afløb for denne energi (byttedrift), og derfor har man som katteejer også et ansvar for, at katten har mulighed for at udleve sit behov. Dette kan vi gøre ved at give katten mulighed for forskellige aktiviteter i hjemmet. For katten er legetøj så at sige det samme som byttedyr – ejerens ankel, finger eller andre legemsdele kan såmænd gå for det samme.

Selve jagten er det man kalder for ”Pyrschjagt”, dvs. snigejagt. Dette er forårsaget af, at katten er en solitær (enlig, altså ikke flok – bortset fra løver) jæger og derfor må den, efter at have lokaliseret byttedyret v.hj.a. lyde, syn eller duft, snige sig ind på byttedyret.
Katten gør herefter brug af de tre ovenfor nævnte jagtbevægelser – ”Fiske-krogen”, ”Muse-stødet” og ”Fugle-slaget (pote-slaget)”. For alle 3 gælder det at katten anvender sit pote-slag til at udmatte byttedyret – slå byttedyret bevidstløs. Dette er igen forårsaget af at katten er solitær jæger og under ingen omstændigheder kan tåle at blive skadet fra f.eks. de bidende gnavere. Når byttedyret er slået mere eller mindre bevidstløs (det er denne del vi kalder for leg), vil katten have en reel mulighed for at afslutte byttedyrets liv ved det endelige nakkebid. Nakkebiddet kræver dels en utrolig præcision, og dels at byttedyret er slapt, og derfor er det vigtigt at byttedyret er forholdsvist roligt. Det interessante her er jo, at kattens syn er væsentligt hæmmet, når byttedyret er lige foran, og derfor indikerer pote-slagsteknikken et behov for at kunne stadfæste, om byttedyret er roligt, så nakkebidet kan gives korrekt, idet katten bliver nødt til at slippe byttedyret for at kunne give nakkebiddet.

En typisk jagt kunne se således ud:

1) Katten afpatruljerer sit område, og pludselig vil kattens ører dreje sig i alle retninger, og der lokaliseres noget – ørerne bliver rolige og holdes i samme retning.
2) Katten har lokaliseret ved hørelsen og nu også ved synet.
3) Katten ligger sig næsten helt ned og sniger sig lydløst frem mod byttedyret.
4) Byttedyret bliver opmærksom på jægeren og stivner (så længe byttedyret er stivnet, sker intet, men i det øjeblik der er bevægelse, tændes kattens byttedrift).
5) Byttedyret gør en fatal fejl, det bevæger sig. Katten står på bagbenene og springer ned over byttedyret.
6) Med forpoternes kløer gribes og fastholdes byttedyret. Byttedyret bliver smidt bagover og ligger helt stille.
7) Katten sniger sig igen hen mod byttedyret. Byttedyret ryster på hovedet og forsøger endnu en flugt. Denne gang hopper byttedyret og katten springer op i luften, og griber igen byttedyret med kløerne og smider det bagover.
8) Nu er byttedyret efterhånden så roligt at katten uden den store risiko kan bære byttedyret hjem til kendt territorium. Her slippes byttedyret løst og hele proceduren gentager sig.
9) Det er vigtigt for katten at bære byttedyret hjem, idet katten kender enhver krog på eget territorium ligeså godt som egen bagpote, medens byttedyret kender enhver krog på dens område. At området er kendt betyder, at katten kan slippe byttedyret uden større risiko for flugt, og derfor kan give nakkebiddet på det rigtige tidspunkt.
10) Når katten har dasket til byttedyret og dette forholder sig roligt, vil katten lige tjekke en ekstra gang, og den vil derfor kigge væk – lader som om den har glemt byttedyret – og herefter kan ske 2 ting:
a. Byttedyret forsøger flugt og katten hvirvler rundt og fanger byttedyret igen, dasker og smider rundt med det igen og endnu engang lader som om, der er andre og mere interessante ting.
b. Byttedyret er totalt udmattet, og katten sætter ind med muse-stødet og giver det endelige nakkebid.

Når man taler om byttedrift, har dette intet med aggression at gøre – katten slår ikke ihjel, fordi den er gal eller hævngerrig, men udelukkende fordi det er et instinkt, der sørger for dens overlevelse. Hvis den skulle slå ihjel af lyst og aggression (som det vi ofte forstår ved ordet), ville det være at sammenligne med hævn. Hævn er et begreb, der ikke eksisterer hos andre levende organismer end mennesket.
 
At mange af vore tamkatte ikke slår ihjel, men kun bærer hjem, kan være forårsaget af 3 ting:

1) Den har ikke lært finpudsningen.
2) Den er ikke motiveret – eller vi stopper den.
3) Den vil give os hjælpeløse menneskekillinger mulighed for at lære at jage.

Tips og fakta:
• Byttedrift kan ikke elimineres, og katten har et behov. Når vi ”tvinger” katten til at bo sammen med os, er det vores pligt at sørge for at aktivere og stimulere katten, således at ”problemadfærd” forebygges. Se under aktivering og stimulering.
• Kun fantasien sætter grænser.
• Legetøjet skal være let at bevæge og ikke farligt for katten.

Historie:

En 16 uger gammel killing boede sammen med sine 2 ejere, som var på arbejde hele dagen. Der var ikke andre katte eller husdyr. Familien fik killingen for 4 uger siden, og lige siden blev den som en “sindssyg” med regelmæssige mellemrum. Den løb for fuld hastighed rundt i huset, bed og rev ejerne eller ting og sprang op og ned ad møbler. Lige før en af disse “angreb”, havde ejeren observeret, at killingens pupiller hurtigt udvidede sig og lige før selve det fysiske angreb, blev pupillerne lange og tynde. Efter få minutters “frikadellens flugt over plankeværket” aktivitet, stoppede “angrebet” og killingen synes hel normal.

Årsag:
Normal adfærd. Killingen udviser normal byttedrift og social leg (indlæring af byttedrift) dog undtaget at der ikke er en anden killing eller byttedyr til at deltage. Adfærden (energien/behovet) er så intens i killingen, at selvom stimulus (en anden killing eller byttedyr) ikke er tilstede, udløses adfærdsmønstret alligevel.

Løsning:
Det er tilrådeligt at anskaffe killing nr. 2 eller sørge for at killingen bliver optimalt aktiveret gennem leg og især med legetøj, der bevæger sig. Min. 3 x 15 minutter dagligt. Se også under aktivering og stimulering.

Mvh
Marianne Thornberg