Der er 50 annoncer og 10805 registrerede brugere

Hvem har ansvaret for de herreløse katte?

Herreløse katte kan for nogle være en udfordring.
Katteartikelbillede
Af Heinz Andersen, Kattepote.dk


Det gælder både husejere og beboere i boligforeninger, i sommerhusområder og kolonihaver. Nogle klager over at deres blomsterbed bliver ødelagt, nogle klager over ridser i lakken på bilen når katten søger varmen på motorhjelmen, nogle klager over larmen fra “syngende” katte eller katte i kamp når man skal sove.

De fleste ønsker ikke noget ondt for kattene, men de udgør en gene for dem i hverdagen. Men hvem har ansvaret for de katte?

Hvis du er en af dem, hvad kan du så gøre? Der er flere muligheder for at få råd og vejledning, men først og fremmest er det vigtigt at slå fast om katten er sund og rask eller om katten har brug for hjælp. Hvis katten har brug for hjælp kan du ringe til Dyrenes Beskyttelse på 1812 hele døgnet og få råd og vejledning. De vil hjælpe med at få indfanget katten og bragt den til et internat hvor den vil blive behandlet for sine skader og sandsynligvis blive videreformidlet til en ny familie.

Hvis katten er sund og rask kan du ringe til kattens værn som kan give råd og vejledning, ved denne løsning skal du være opmærksom på at hvis de skal rykke ud og hjælpe vil du blive pålagt omkostningerne. Du kan også kontakte kommunen for at høre hvordan du skal forholde dig. ca halvdelen af landets kommuner har et beredskab der kan hjælpe.

Men inden du tager beslutningen om at en sund og rask kat ikke er velkommen på din grund bør du måske gøre dig nogle overvejelser. For konsekvenserne for en rask kat kan i nogle af disse tilfælde være aflivning.

Hvad skal man så gøre?
Man kan starte med at stille sig selv spørgsmålet: Ville man ringe hvis en solsort skabte irritation på terrassen? Sandsynligvis ikke, men det faktum at der med stor sandsynlighed er en ejer af katten der må tage et ansvar gør at vi bliver mere irriteret. ”Det ville være meget bedre hvis vi lærer at leve med naboens kat, indkald til møde og skab forståelse og tolerance for hinanden. Måske kan man blive enige om at kattens ejer betaler et låg til sandkassen eller betaler et dækken til bilen. Forsøg at opretholde eller etablere det gode naboskab” udtaler Lotte Brink fra Dyrenes Beskyttelse.

En udfordring er også at der ikke er en lov for katte ligesom der er en lov for hunde. Det vil sige at man ikke skal mærke sin kat med chip eller øretatovering. Det gør det meget svært at finde frem til en eventuel ejer. En grupper af organisationer, der tæller bl. andre Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn, Inges Kattehjem og Den Danske Dyrlægeforening, har arbejdet for at få gennemført en kattelov i en længere periode og for to år siden var de tæt på at lykkes. ”Desværre kom vi ikke igennem med vores lovforslag dengang men vi har ikke givet op og vi arbejder målrettet hen imod at få loven trumfet igennem og vores næste møde bliver i Januar 2012 hvor vi forventer at have en ny køreplan klar for hvordan vi får løst opgaven” Siger Karina Ryborg fra Den Danske Dyrlægeforening.

Så meget tyder på at udfordringen med herreløse katte kan blive mindre hvis en ny kattelov bliver vedtaget.

Ved en undersøgelse på kattepote på facebook spurgte vi om der var for mange vildkatte i Danmark. 87,5% svarede ja.

Giv dit besyv med her-

Se også

Lad nu killingen være, til den er 12 uger.

Inges Kattehjem køre lige nu en kampagne mod at killinger tages for tidligt.
Læs mere

Kan du håndterer din kat?

Lær din kat at blive håndteret, få gode råd og tips her
Læs mere

At leve som hund og kat

Mange katteejere ønsker sig en hund, men tanken om at føre de to dyr sammen skræmmer mange fra at forsøge. Det behøver ikke være sådan
Læs mere

Kom og se katte af alle racer

Masser af miav på Vild Med Dyr messen i Fredericia
Læs mere

Hundredvis af katte reddet fra langsom død

ASPCA har reddet flere hundrede katte fra Caboodle ranch i Florida
Læs mere

Tarzan anholdt - store katte tvangsfjernet

3 store kattedyr fjernet fra skuespillers hjem
Læs mere
 Se flere artikler