Minnie starter festen, og fordufter...

Minnie har jeg før fortalt om. Det er en Oddeye hunkat med et helt særligt temperament. Hun er jæger af guds nåde og ses sjældent uden mus, mulvarp eller fugl i munden. Minnie er den sidstankomne i trekløveret

Pjulle husets hankat. En ordentlig fætter med hoved på størrelse med en kuffert. Pjulle har aldrig været den store jæger, men er ret god til at lukrere på Minnies fangster. Måske skyldes hans lidt tilbagelænede stil at vi har givet ham et lidt feesent navn. Pjulle er førstankomne af vores dyr.

Aslan er husets hund. En lækker bamse. Golden retriever af race. Aslan elsker alt og alle. Måske ikke den største jæger men til gengæld en fremragende spiser. En disciplin han mestrer til ug og slange.

Igår da der var kommet lidt ro i huset og jeg som så ofte før sad med min computer for at arbejde, begyndte det at regne kraftigt. Det betyder at jeg i løbet af meget kort tid kan se to kattehoveder, det ene væsentligt større ende det andet, stå og råbe uden for terrasse døren. “Hallo mester! det her er ret vådt” og så er der jo kun en ting at gøre. Jeg lukker de sjask våde katte ind men ser ikke at de har en gæst med. Aslan ligger bare og ser på med et lidt lumpent skævt smil.

Minnie er sjældent inde ret lang tid ad gangen, for som hun siger: “hvor mus er skal mus fanges” så lige så snart regnen er tonet ned til at hun kan snige sig imellem dråberne, bræger hun for at komme ud.

Med Minnie ude af huset, pjulle ved madskålen og Aslan i “smeltet smør” statur på gulvet var der igen ro til at arbejde.

Mens jeg arbejder er der noget rumlen og rumsteren som jeg ikke tager notits af før jeg ser op og får øje på det store drog af min hund ligge og sutte på noget der ligner en slikkepind. Jeg overvejer om jeg skal rejse mig og se hvad det er, men vil lige afslutte den sætning jeg var igang med på computeren. Et øjeblik efter hører jeg en dyb knurren og et ordentligt bjæf efterfulgt af en stor sort kat i spurt hen over stuegulvet. Jeg prøver lige at samle mig og få overblik over hvad det egentlig var der skete. Pjulle sidder i et hjørne og evaluerer de netop overståede hændelser, og Aslan sutter løst på sin slikkepind som han netop havde forsvaret overfor Pjulle.

Slikkepind? det var først der det gik op for mig at sådan en havde han da ikke. Jeg listede mig nærmere for at se hvad det var. Og som du måske har gættet var det en mus og halen der lignede pinden fra en slikkepind.

Heldigvis var musen død, for eller måtte det have været en begrænset fornøjelse at agere slikkepind for en ordentlig kleppert af en hund.

Jeg får fjernet musen alt imens jeg kan mærke at jeg bliver iagttaget. Åh nej tænker jeg og vender mig langsomt om. Og ganske rigtigt… der sidder Minnie i “hvad rager det mig” stilling ude i haven. “hahahahaha 36-0” siger hun med reference til at hun altid snører mig. ALTID.

Godt at pigerne i huset var gået i seng.

Af Heinz Andersen